Boghandler tourné – afsætning af 100 bøger på to dage

Jeg fik udleveret mine første 100 bøger torsdag d. 26/9, og dagen efter stillede jeg til interview i DRp4Syd om morgenen. Efter interviewet gik jeg igang med min boghandlerliste – hjemmefra havde jeg en aftale med 9 boghandlere spredt over det meste af Sønderjylland. Nu kunne jeg gå ind i butikken med en bog under armen og spørge: “Hørte du mig forresten i radioen i morges?” Det kom lidt bag på mig, at samtlige boghandlere sagde: “Giv mig 10 styks” undtagen en lille forretning som nøjedes med 5. De få bøger jeg havde tilbage afsatte jeg til en fætter/kusinefest på Als – så da jeg vendte næsen mod Roskilde – havde jeg ikke en eneste bog tilbage.

Allerede ved besøg nummer to på boghandlerlisten gik jeg i ‘panik’ og ringede til Bolette fra Gopubli.sh og bestilte 100 bøger mere. Imens følte jeg storhedsvanviddet komme snigende – men siden er bestillingen kommet op på 400 bøger på en måned.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen

Ønsker du et foredrag? En signeret bog eller bare kontakt?

Skriv din mailadresse her, så kontakter jeg dig: