Pernille Juhl er født i 1963, uddannet akademiingeniør og har i mange år arbejdet med ledelse. I 2010 fik hun ideen til den historiske roman ”Vent på mig, Marie”, som udspiller sig i perioden 1914-1918. Bogen foregår i Sønderjylland samt ved Øst- og Vestfronten. Den er stærkt inspireret af hendes farfars dagbøger fra tiden under første verdenskrig. Siden er det blevet til Gråstener-trilogien samt et fjerde bind i serien, ‘Det usagte’. Forfatteren har desuden udgivet ‘Frihed og ære’, “Marens vilje’, “Genforening” samt to originals for Mofibo: Helenes krig & Helenes Befrielse; hvor papirbøgerne er udgivet af Peoples Press. Frihed og ære er oversat til tysk, og Helenes krig & Helenes Befrielse er oversat til spansk. Filmrettighederne til Helene serien er solgt til M&M Production.