Tankerne bag min første bog: Vent på mig Marie

Jeg blev inspireret til at skrive bogen i 2009, da jeg stod med min farfars 100 år gamle håndskrevne dagbøger i hånden. Han har utrætteligt ført disse dagbøger under kummerlige forhold ved både Øst- og Vestfronten, hvor han kæmpede på tysk side. Han og mange andre dansksindede sønderjyder blev udsat for ufattelige lidelser i en krig, som de ikke opfattede som deres egen.
Jeg synes, min farfar havde skrevet sine dagbøger, som om det var meningen, de skulle bruges. Der var så meget, som kunne være værdifuldt at bringe videre til eftertiden. Derfor besluttede jeg at skrive en skønlitterær bog, som både handlede om krigen i perioden 1914-1918 og det civile liv i Sønderjylland. Den skulle ikke handle om min farfar, men jeg ville læne mig tæt op ad min farfars oplevelser, og de meget spændende og ærlige beskrivelser, han nedfældede i sin dagbog. Tænk, at min farfar var med til at skrive verdenshistorie! Hvor mange i Danmark kan overhovedet huske, at Sønderjylland overgik til Tyskland i 1864, og at vi første fik det tilbage i 1920 efter Første Verdenskrig? Jeg vil gerne fortælle om, hvordan det var dengang. Det skal ikke glemmes.

2 kommentarer til “Tankerne bag min første bog: Vent på mig Marie”

  1. Det er flere år siden jeg blev anbefalet at læse bogen. Vedkommende oplyste at det var den bedste bog, som han nogensinde havde læst! Det var store ord!
    Jeg er netop blevet færdig med at læse den, – og jeg giver vedkommende helt ret. Det er også noget af det allerbedste jeg nogensinde har læst.
    Jeg glæder mig til fortsættelsen, som jeg har købt her i formiddag.
    Tak Pernille – du skriver virkelig så levende og godt. Dine beskrivelser danner fine billeder på nethinden.

    1. Kære Poul, tusind tak for de pæne ord og jeg beklager at jeg svarer så sent. Jeg har ikke set det før nu. Håber du kan lide fortsættelsen og bemærk at der også er et bind 4 i serien: Det usagte. Mange hilsner Pernille Juhl

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top

Ønsker du et foredrag? En signeret bog eller bare kontakt?

Skriv din mailadresse her, så kontakter jeg dig: