Anmeldelse af ‘Frihed og ære’, Arne Mariager, Jydske medier 11/10 16

Virkelighedens drama forklædt i kød og blod

Pernille Juhl skriver spændende roman om en af de modstandsfolk, som ikke vente hjem fra tysk krigsfangenskab

Af Arne Mariager

Det er svært at skrive fiktion over virkelige hændelser. Og det er vanskeligt at tage en person fra danmarkshistorien og gøre vedkommende til romanfigur. Men det er lykkedes for Pernille Juhl i hendes fjerde roman, ”Frihed og ære”.

Det er en meget helstøbt fortælling, der både rummer en masse spænding og nogle gode person-skildringer – og frem for alt givet bogen et spændende tidsbillede af Danmark under besættelsen.

Pernille Juhl debuterede med romanen ”Vent på mig, Marie” i 2010. Den blev fulgt op af ”Når solen står højst” og ”Efter mørket”.  En trilogi om en sønderjysk familie – fra førte verdenskrig og frem til årene efter befrielsen. Hun fik ideen til bøgerne, da hun læste sin farfars over 100 år gamle dagbøger fra Første Verdenskrig. Ideen til den nye, selvstændige roman ”Frihed og ære”, fik Pernille Juhl, fordi en læser skrev til hende og fortalte om den unge sønderjyde, Christian Fries, der under besættelsen blev et fremtrædende medlem af Studenternes Efterretningstjenestes militærsektion. Friis brugte sin energi og vovede sit liv på at spionere mod den tyske værnemagt.

Virkelighedens Christian Fries blev født i Sønderjylland i 1916, mens landsdelen fortsat var i tysk besiddelse. Man familien var ærkedansk. Christian Fries blev uddannet bager, men så snart han havde svendebrevet i ånden, meldte han sig til dansk militærtjeneste. Han blev senere officer og blev interneret sammen med andre officerer efter urolighederne i sommeren 1943. Fries slap væk fra interneringen, og gik med forøget energi ind i kampen mod besættelsesmagten. Han – og kammeraterne – vidste, at deres indsats rummede højrisiko. Spionage mod den tyske værnemagt straffedes med døden. Christian Fries blev arresteret af Gestapo i 1944, og efter den obligatoriske mishandling blev han sendt til koncentrations-lejren Neuengamme. Han døde på en udekommando til en arbejdslejr i Husum, stærkt afkræftet af sygdom, formodentligt tyfus.

Lidt mindre kysk – må vi håbe

Det er denne historie om Christian Fries, Pernille Juhl fortæller i ”Frihed og ære”. Hun har researchet grundigt, og som hun selv skriver: Det her kan være historien om Christian Fries. Sådan kunne hans liv have været..

Ingen tvivl om det. Sådan kunne det have været. Man kan så tillade sig at håbe på, at Christian Fries nåede at få lidt flere gode oplevelser og lidt flere glæder, end han når i denne roman. Blandt andet må man håbe, at han ikke var helt så kysk, helt så tilbageholdende i forhold til kvinder, som den hovedperson, Pernille Juhl præsenterer. Den tilbageholdende og næsten overdrevne gentleman mister faktisk    muligheden for at vinde sin hjertenskær. Gerda er en sund, normal ung kvinde. Og en dag gider hun ikke vente mere på Friis, der forguder hende. Men aldrig får sagt det tydeligt eller gjort noget som helst, der gør ord overflødige.

Bogen er spændende og klart skrevet. Det er en omfattende historie, Pernille Juhl fortæller, og det er måske forklaringen på, at fortællingen flere steder har voldsom fart på. Tempo er godt i en fortælling, men nu og da er det nødvendigt at dvæle lidt ved detaljerne, hvis stemningen skal skildres – og hvis læserne skal få fornemmelsen af at være med i historien.

Romanens stærke sider er helt klart selve historien og det tidsbillede, den giver os. Historien er værd at fortælle, og Pernille Juhl gør det godt. Skriver klart. Men hun mangler den der stille, rislende nerve i fortællingen, som giver læseren lyst til at smage ekstra på ordene.

Pernille Juhl

”Frihed og ære”****

365 sider, Juhls Forlag

FrihedOgAere_forside16

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Scroll til toppen

Ønsker du et foredrag? En signeret bog eller bare kontakt?

Skriv din mailadresse her, så kontakter jeg dig: