Pernille Juhl | Om mig - Pernille Juhl
Jeg er født i Sønderborg i 1963 og har en stor familie, som stammer fra Sønderjylland. Størstedelen af min familie bor der stadig. Det meste af min barndom boede jeg på Fyn. I teenageårene skrev jeg ’bøger’ og digte. Jeg husker særligt i 7. klasse, hvor jeg var ven med Hugo Hein. En dag, da vi var hjemme hos Hugo, bad jeg hans far, Piet Hein, om at læse og kommentere mit manuskript. Det gjorde han faktisk! I hvert fald gav han mig følgende feedback: Den har et skelet, men mangler noget kød. Det har jeg til gengæld arbejdet på sidenhen.
Juhl's forlag, Pernille Juhl, Vent på mig Marie
13
page-template-default,page,page-id-13,ajax_updown_fade,page_not_loaded,,large,shadow3

OM MIG

Energi er vigtigt for mig.

I mange år har jeg fået energitilskuddet fra arbejdet som leder. Senere i livet har jeg fundet ud af, at min indre energikilde også næres ved at skrive.
Jeg er født i Sønderborg i 1963 og har en stor familie, som stammer fra Sønderjylland. Størstedelen af min familie bor der stadig. Det meste af min barndom boede jeg på Fyn. I teenageårene skrev jeg ’bøger’ og digte, men allerede under ingeniørstudiet lagde jeg skriveriet på hylden. Da jeg blev færdig som ingeniør, giftede jeg mig, stiftede familie og har siden arbejdet med ledelse i mange år.
I slutningen af 2009 fik jeg pludselig lyst til at skrive igen. Jeg ville skrive en bog om tiden under Første Verdenskrig. Det skulle være fiktion og handle om krigen og det civile liv i Sønderjylland. Men jeg ville læne mig tæt op ad min farfars oplevelser, som han utrættelig nedfældede i sine dagbøger under kummerlige forhold ved både Øst- og Vestfronten. Min farfar var som sønderjyde tvunget til at kæmpe på tyskernes side. Han og mange andre dansksindede sønderjyder blev udsat for ufattelige lidelser i en krig, som de ikke opfattede som deres egen.

Jeg er blevet rigtig glad for at skrive, og indtil videre fortsætter jeg med historiske romaner. Jeg er i færd med at skrive min sjette roman, det kan du læse mere om under bøger undervejs! Jeg holder også meget af at fortælle om mine bøger og deres tilblivelse ved foredrag rundt om i landet. Jeg kommer både på biblioteker, foreninger og højskoler. Se mere under ‘Foredrag’.

Ellers bruger jeg naturligvis også meget tid på min dejlige familie, mine 2 børn Jeppe og Katrine og Henrik min mand. Vi kan godt lide at rejse og opleve eksotiske ting.

klippetop