Pernille Juhl | FOREDRAG - Pernille Juhl
537
page-template-default,page,page-id-537,ajax_updown_fade,page_not_loaded,,large,shadow3

FOREDRAG

 

Anmeldelse, Broby Bibliotek 20/2 17 ved bibliotekar Kirsten Bjerregaard Johnson: 

Pernille Juhl er en blændende god formidler. Hun formår at gøre historien levende, og hun er virkelig  godt inde i sit stof.

Med et hav af detaljer får tilhøreren et sublimt indblik i hvordan tiden var under 2. verdenskrig. Man mærker at Sønderjylland står forfatterens hjerte nær, og med hendes smittende begejstring for egnen og de historier den rummer, kan vi glæde os til endnu en roman fra Pernille Juhl.

SE flere anmeldelser herunder. 

Se interview fra Bogmessen 2016, følg linket: https://www.tvsyd.dk/ovrige-udsendelser-pa-tv-syd/flere-sider-af-pernille-juhl-17?autoplay=1#player

Historisk foredrag/interview om Sønderjylland og første verdenskrig mm.

I løbet af efteråret 2017 kan du møde mig ved følgende aktiviteter:

Interview SL TV Sønderborg 24. august 2017

Bogsignering i Gråsten Boghandel 23. september 2017

Interview på Københavns Hovedbibliotek 26. oktober 2017 kl. 17 (‘Den røde sofa’)

FOF Nordborg 2. november 2017

Bogmesse 11. november 2017

Roskilde Bibliotek 13. november 2017

Jeg tilbyder foredrag og eller oplæsningsarrangementer på biblioteker, på højskoler, skoler og i foreninger.

Herunder under kan du læse:

  • Hvilke foredrag tilbyder jeg?
  • Reference liste
  • Anmeldelser/udtalelser om foredraget
  • Links til TV udsendelser
  • Mulighed for udstilling før foredrag
  • Kontakt

PS: TVDot optog mit foredrag på Broby Bibliotek d. 20/2 2017. Du kan se det her: http://www.tvdot.dk/pernille-juhl-fortaeller-om-sin-nye-bog.html

©Leah Kristensen Photography

 

Foredrag

Vælg mellem 2 foredrag (eller bestil et nyt). Jeg tilbyder i øjeblikket 2 forskellige:

  1. Med udgangspunkt i min Gråstener trilogi
  2. Med fokus på min seneste bog ‘Frihed og ære’ og i mindre grad de øvrige bøger
  1. Mit foredrag omhandler især trilogien om familien Andersen fra Graasten, der af en anmelder blevet sammenlignet med Matador. Det har særlig vægt på bogen ’Vent på mig Marie’, som udkom i efteråret 2013. Det er den første i trilogien, den foregår i tiden under første verdenskrig, og den er stærkt inspireret af min farfars krigsdagbøger. Han var en af de 35.000 sønderjyder, som var tvunget til at kæmpe på tysk side under første verdenskrig. Min farfar deltog i alle 4 år, og var med ved både Øst- og Vestfronten, hvor han og mange andre dansksindede sønderjyder blev udsat for ufattelige lidelser i en krig, som de ikke opfattede som deres egen.

Kendetegnende for dagbøgerne er, at beretningerne er levende og humoristisk fortalt med mange anekdoter fra hverdagen udenfor de blodige slag. I foredraget fortæller jeg ikke mindst om min farfars oplevelser under krigen, og undervejs viser jeg billeder af det materiale, han efterlod sig.

Foredraget har meget fokus på historie og tiden – ikke så meget selve bøgerne. Tilhørerne hører også om, hvad der skete i det civile liv hjemme i Sønderjylland, og om de mange restriktioner man var underlagt, som følge af tysk herredømme.

Jeg vil derudover komme ind på mit forfatterskab generelt, fortælle om bøgernes tilblivelse og tiden de foregår i – ikke mindst fra et historisk perspektiv. Jeg kommer også ind på, hvorfra jeg henter inspiration og hvorledes jeg researcher.

Vi vil selvfølgelig også runde min nyeste roman: ’Frihed og ære’.

Der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål under og efter foredraget.

  1. Jeg er bogaktuel med romanen ’Frihed og ære’ som handler om en frihedskæmper, som spillede en afgørende rolle som spion under 2. verdenskrig. ’Frihed og Ære’ er blevet kaldt en “pageturner” og en helstøbt fortælling af anmelderne.

Ved foredraget fortæller jeg om research arbejdet bag bogen, herunder kortlægningen af frihedskæmperens liv og færden. Der er tale om en handlingsmættet tid, som beskriver et spændende stykke Danmarkshistorie.

Christian Fries voksede op i Kollund, og ingen kunne vide, at han som 26-årig ville få vigtig betydning for krigens udvikling i Danmark. Få år efter Danmarks besættelse i 1940 blev han ansvarlig for opbygningen af den illegale Militære Efterretningstjeneste under Studenternes Efterretningstjeneste. I foredraget hører man om Christian Fries intense liv i en farlig tid under besættelsen, hvor spillereglerne ændredes dag for dag.

Tilhørerne kan se frem til et medrivende og oplysende historisk foredrag, hvor der er plads til at runde mine øvrige romaner. Det gælder ikke mindst debutroman ‘Vent på mig Marie’ – om Sønderjydernes kamp under første verdenskrig. Bogen er den første i trilogien, som af anmeldere er sammenlignet med tv-serien Matador.

Der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål under og efter foredraget.

Hvis du ønsker indholdet vægtet anderledes end ovenover beskrevet – så lad os tale om det.

Referencer (Fra 2014- )

  • Bornholm Folkeuniversistet
  • Roskilde Folkeuniversitet
  • Haderslev Folkeuniversitet
  • Roskilde Bibliotek
  • Graasten Bibliotek
  • Vamdrup Bibliotek
  • Lyngby Bibliotek
  • Greve Bibliotek
  • Haderslev Bibliotek
  • Solvang Bibliotek
  • Roskilde Bibliotek
  • Løgumkloster Bibliotek
  • Varde Bibliotek
  • Ribe Bibliotek
  • Bov Bibliotek (2016 & 2017)
  • Broby Bibliotek
  • Foreningen Norden
  • Sønderborg højskole
  • Nydamsskole, Sønderborg
  • Forfatterforeningen, oplæsningsarrangement i HC. Ørsteds Parken 2014 & 2015
  • Assens meninghedsråd
  • Himmelev, Roskilde meninghedsråd
  • Højskoledage i Christiansfeld (120 deltagere arrangeret af Johannes Larsen)
  • Askov Højskole
  • Rabalder 15 (kulturelt arrangement i Roskilde)
  • Foredrag i Graasten arr. af Graasten boghandel
  • Allan Brecklings Bogcafé, Sønderborg
  • Grænseforeningen, Roskilde
  • Borup læseforening
  • Graasten Avis, Den Gamle Kro
  • Kvindeligt Litteratur Selskab
  • Vindinge Kulturcenter 
  • Arrild Multihus (for seniorforening samt lokalhistorisk forening)

Anmeldelser

Vindinge Kultur Center, 20/9 2016, Marianne Hansen Koordinator

Vindinge Kultur Center har i hele vinterhalvåret arrangementer hver tirsdag aften.

Vi mødes (omkring 75 – 110 medlemmer og gæster) til fælles spisning og efterfølgende foredrag/underholdning.

Tirsdag den 20. september 2016 havde vi besøg af Pernille Juhl (foreslået af vores bogklub/læseklub).

Flere medlemmer var lidt skeptiske, for hvad kunne Pernille dog tale om en hel aften?

Det blev gjort til skamme!

Pernille fortalte med stor entusiasme og humor, om sin tilgang til det stof, der danner baggrund for hendes bøger.

Vi var med ved Farfars første forelskelse og afsked – i krig både ved øst- og vestfronten – og “hjemme” i Sønderjylland.

Det er tydeligt at mærke, at der ligger et kæmpe arbejde forud for skrivningen, men også stor kærlighed til det stof Pernille skriver om.

Vi gik tilfredse og oplyste hjem.

Bov Bibliotek, Bov 2/2 2016, Bibliotikar Maike Albertsen Zwoch

Pernille Juhl holdt et yderst spændende, levende og meget personligt foredrag om hendes familiekrønike med familien Andersen i Gråsten som centrum. Jeg har fået mange positive tilkendegivelser efter foredraget.

Ribe Bibliotek, 1/2 2016 Bibliotikar Anne-Lisa Pedersen

Tak for et spændende og fascinerende foredrag. Indsigt i virkelige personers liv er altid medrivende.  Det fik ros hos tilhørerne.

Varde Bibliotek 10/2 2016  Kirstine Bruun  PR- og eventmager

Vi havde en rigtig god og spændende aften! Hyggeligt og rigtig personligt!

 Brecklings BogCafe, Sønderborg 11/10 2015, Allan Breckling

Det hører til sjældenhederne at en forfatter, der skriver godt – indfølende og ægte – også formår at holde foredrag om sine værker på en overbevisende måde. Det kan og gør Pernille Juhl og gjorde det her på Brecklings BogCafe. Publikum var henførte og slugte hvert et ord, da Pernille Juhl netop har den evne at fortælle med den store glæde det er for hende at præsentere sine bøger og krydrer sit foredrag med stor viden om sit emne – fra sin sønderjydske krønike. Samtidig med at hun med humor og varme trækker det personlige frem bl.a om, hvad der egentlig fik hende til at skrive og med hvilken begejstring hun gør det, og fortsætter i litteraturens verden. Er dette skamros – ja og det er velfortjent.

Lyngby Bibliotek, 4. September 2014, bibliotikar Karsten Pharao

“Pernille Juhl har en virkelig god historie at fortælle, og hun leverer den med personligt engagement. Både fremmødets størrelse og de mange spørgsmål viste, at emnet har stor interesse. Folk gik glade og oplyste fra mødet.”

 Graasten Bibliotek december 2013, bibliotikar Hanne Næsborg-Andersen,

”På trods af tidspunktet (en lørdag formiddag i december) var en stor skare interesserede mødt op på biblioteket i Gråsten for at høre om Pernille Juhls bog: Vent på mig Marie. Forfatteren fortalte om sin baggrund og om, hvorfor og hvordan hun havde skrevet bogen. Forsamlingen var meget interesserede, og der kom mange spørgsmål. Især fængede det, at forfatteren ville fortælle de, der ikke selv kendte historien, at sønderjyderne deltog i 1. verdenskrig på tysk side mod deres vilje. Det var meget kærkomment her i Sønderjylland.

Pernille Juhl fortalte levende og engageret og efterfølgende har der været en del forespørgsler på bogen.”

Links til radio-udsendelser

Om Vent på mig Marie (DRp4)

Se også interview på Bogforum 2016 om ‘Frihed og ære’

http://www.tv2lorry.dk/bogforum/flere-sider-af-pernille-juhl-17?autoplay=1#player

Udstillingsmuligheder  

 Min farfars dagbøger og andre effekter har været udstillet på hhv. Varde og Løgumkloster Bibliotek – hvis det har interesse kan vi tale om muligheden. Billedet herunder er fra Varde.

Varde Bibliotek (1)