Pernille Juhl | - Pernille Juhl
122
page-template,page-template-blog-template4,page-template-blog-template4-php,page,page-id-122,ajax_updown_fade,page_not_loaded,,large,shadow3

Pipalukbooks anmelder ‘Det usagte’

08.10.2017 in Uncategorized

Anmelder eksemplar.Wow jeg er lige blevet færdig med “Det usagte” af Pernille Juhl og her er min anmeldelse af den 😍…

Opslået af Pipalukbooks på 7. oktober 2017

no comment

Efterårsaktiviteter 2017

08.10.2017 in Uncategorized

Her kommer mine efterårsaktiviteter – måske har du lyst til at kigge forbi og få en snak om bøger?
D. 26/10 interview i ‘Den røde sofa’ Kbh’s Hovedbibliotek 17-18.30
D. 2/11 Foredrag FOF, Nordborg 9.45-12.00
D. 11/11 Bogmesse Bellacenteret, NewPub-området i Centerhallen (E-031)
D. 13/11 Roskilde Bibliotek fra 17-18, Forfatter portræt

no comment

Arne Mariager anmelder ‘Det usagte’

23.09.2017 in Uncategorized

D. 23/9 2017 blev ‘Det usagte’ anmeldt af Arne Mariager, som gav den 4 stjerner med på vejen. Anmeldelsen blev vist i følgende aviser: Viborg Stifts Folkeblad, Randers Amtsavis, Fyns AmtsAvis, Horsens Folkeblad, Dagbladet Holstebro, Jyske Vestkysten, Fredericia Dablad, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Struer og Århus Stiftstidende. Skulle du ikke have set den, får du den gengivet her:

Når tavshed bliver løgn

Pernille Juhl kommer med sin femte roman dybt ned i det menneskelige sind, og det er trods et par skønhedspletter hendes største roman

 

Af Arne Mariager

 

Det er sagt og skrevet så ofte, at det nærmest er ophøjet til en kendsgerning: At tale er sølv, men tavshed er guld. I sin femte roman kommer Pernille Juhl alle de talende mennesker til undsætning. Det er nemlig langtfra altid, at tavshed er guld. Tavshed behøver ikke være et udtryk for sindets dybder. Den kan nemlig også være et udtryk for angst for konflikter, for ønsket om at slippe nemt om ved det hele – og kan være et udtryk for følelsesmæssig afstumpethed.

”Det usagte” hedder romanen, og Pernille Juhl er for femte gang langt inde i den familiehistorie, hun begyndte på med debutromanen ”Vent på mig Marie” fra 2010. Ganske vist valgte hun i sin fjerde bog ”Frihed og ære” at fortælle en historie om en dansk frihedskæmper, men beretningen var alligevel i tråd med de tre første bøger, der udgjorde den såkaldte ”Gråsten-trilogi”. Nu, med bog nr. fem, ” Det usagte” vender Pernille Juhl tilbage til den slægt, det hele startede med. Men dramaet har fået ny scene. Krigen er forbi. Freden ar sænket sig. Og så er der alligevel de lange, lange, mørke skygger, der falder over nogle af de mennesker, for hvem krigen blev et uopretteligt kaos i livet.

Det gælder således modstandsmanden Magnus. Han kan ikke finde ro og glæde i livet. Han var i KZ-lejr. Blev udsat for tortur og helt umenneskelig behandling. Og selv om alle kender hans historie og selv om alle vil ham det bedste, bliver han alligevel den store taber i efterkrigstiden. Konen forlader ham, fordi han drikker. Hun flytter sammen med hans bedste ven, der også var modstandsmand, men undgik at blive fanget af Gestapo. Magnus og konen har en datter, Ingrid, og hun er hovedpersonen i ”Det usagte”. Hun er en klog, eftertænksom, men også indadvendt pige. Hun holder af sin stedfar, men bevarer i al hemmelighed kontakten til den fordrukne, biologiske far. Omkring dette forhold drejer Pernille Juhl en ganske glimrende roman. Først og fremmest er hun optaget af det psykologiske spil mellem mennesker.  Alt det, vi siger til hinanden. Og alt det, der er så svært at få sagt, at man nu og da vælger at tie stille.

Ingrid trænger ind i hemmelighederne i sin familie –  både på moderens og faderens side. Ingen af parterne synes om det, men Ingrid fortsætter. Hun søger sandheder. Om hvorfor moderen var i stand til at slå mennesker ihjel. Selv om de var stikkere, skulle de så nødvendigvis dø?   Hvordan var det at dræbe et andet mennesker? Og hvordan havde faderen det i KZ-lejren? Hvordan overlevede han – og hvorfor netop ham, når så mange af kammeraterne bukkede under? Hverken moderen eller faderen har lyst til at tale om fortiden. Men Ingrid bliver ved. Og så kommer skeletterne ud fra skabene. De hele og halve løgne. Bortforklaringerne. De dårlige undskyldninger.

Parallelt med Ingrids udredning af familiens historie, får vi fortællingen om både hende og især faderens dagligdag. Magnus kæmper for at komme ud af sit alkoholmisbrug – hans slås for at få fast grund under fødderne – og stille og roligt ser vi et menneske, der er væsentlig bedre til at kæmpe og gøre ting, end han er til at tale om det. Det er paradoksalt nok bogens såvel stærke som svage punkt: At denne person vokser meget og kommer til at fylde. At han udvikler sig og derved får en masse selvtillid. Fordi han kan godt. Og alligevel går helt i stå og ikke kan sige et fornuftigt ord – til sin datter – og senere til en skøn kvinde, han møder. Det er svært at forestille sig denne seje kriger, der kæmper sig tilbage til livet – være ude af stand til at invitere en kvinde på en kop kaffe.

Der er et par andre steder i romanen, hvor Pernille Juhls historie virker en anelse tynd. Ingrid reaktion i forhold til både moderen og faderen er hist og her så dramatisk, at det er vanskeligt at forene med samme piges omtanke og format. Bogens store finale, en familiefest, der samler alle skårene, er måske også så rørende lykkelig, at banaliteten står og lurer i kulissen. Men alligevel: Vi mennesker vil jo gerne det gode. Vi søger jo samværet og venskabet. Så hvorfor pokker må man ikke have en happy-ending. Det har ”Det usagte”. Men undervejs har vi fået noget at spekulere over. Blandt andet det, at hvis mennesker i en hver situation vælger tavsheden, så kan tavshed udvikle sig til at være en kæmpe løgn.

”Det usagte” er givetvis den af Pernille Juhls fem hidtige romaner, hvor hun trænger længst ind i det menneskelige sind og kommer dybest i det psykologiske univers. Men hun holder fast i at fortælle mange historier under vejs – i godt tempo. Romanen har et par tynde steder, men den er nok Pernille Juhls hidtil bedste.

Pernille Juhl

”Det usagte” ****

345 sider, Juhls Forlag

 

Billedtekster:

 

”Dette usagte” er en bog, der kommer dybt i det menneskelige sind.

 

Pernille Juhl er født i 1963 i Sønderborg, men voksede op i Glamsbjerg. Hun er skriver romaner parallelt med en erhvervs-karriere

no comment

Anmeldelse af ‘Det usagte’ af Bognørden

23.09.2017 in Uncategorized

Link til anmeldelsen: http://bognorden.blogspot.dk/2017/09/det-usagte.html?spref=fb  gengivet herunder

Det usagte

AF Pernille Juhl

339 sider Pernille Juhl

Så er der endelig nyt om familien Andersen. Familien fra Gråsten, som rammes af anden verdenskrig, kæmper på begge sider af fronten og i det hele taget er en familie, der er mere spredt end de selv aner. (Læs mere og læs anmeldelserne nederst) Trilogien begejstrede mig fra første færd, og jeg skal gerne afsløre, at jeg har sat forventningerne til dette fjerde bind, tårnhøjt. Og forventer at få fuld valuta. Læs mere om forfatteren her

Det usagte tager sin begyndelse i 1956, steder er stadig Sønderjylland og familien Andersen slås stadig med de mange smertelige minder fra krigen. Mejeridatteren Jenny er stadig lærer på byens skole, hun er gift med advokaten Oskar, der var ven med Jennys eksmand Magnus. De to har sammen fået en søn, mens Jenny og Magnus´ datter Ingrid trækker sig længere og længere væk fra sin mor. Ingrid har det svært med, at hendes mor efterlod hende på mejeriet hos bedsteforældrene for at deltage i frihedskampen. Men det er ikke kun moderen, der giver Ingrid spekulationer, hun savner også sin far. Men Magnus er stadig plaget af mareridt, humørsvingninger og et stort alkoholforbrug – tiden i koncentrationslejren, sidder stadig dybt i ham – og selv om han rigtig gerne vil ændre sig, være far for Ingrid, så falder han hele tiden tilbage i det sorte hul. Så tiden er på mange måder stilstående i familien, for selv om årene går og menneskene bliver ældre, synes tiden at stå helt stille, specielt når det kommer til bebrejdelser, nag og stædighed. Så, hvad skal der egentlig blive af familien Andersen – er det, der skete under krigen, virkelig det, der udgør familien, og var det virkelig det værd?

Pernille Juhl skriver forrygende om Sønderjylland, menneskelige relationer og ikke mindst om anden verdenskrig. Hun er sublim indenfor den tidstypiske handling, det var som at være med i 1956, med alt, hvad de tider bød på. Sprogligt er hendes bøger super velskrevede, teksten flyder og læseren ved altid Hvem, hvad og hvor. Det er en stor force, og det videreføres heldigvis også her i det usagte. Til gengæld havde jeg, i momenter, lidt svært ved at fastholde flowet og interessen. Det var som om, forfatteren ikke rigtig havde besluttet sig for, om romanen skulle være en fortsættelse eller en selvstændig roman. Det gjorde, at jeg, som kender, desværre følte, der blev gengivet for meget – at handlingen indimellem stod i stampe.

Alle Juhls romaner er præget af et enormt engagement, en stor interesse i menneskelige relationer og en super evne til at gengive de relationer, så de fremstår både levende og realistiske. Det er mennesker på godt og ondt, hvor både den pæne og den dystre side kommer frem – Det oplevede jeg igen her i Det usagte – men, som med handlingen, havde jeg faktisk også en flig af, at Ingrids person har fået en tand for meget. Indimellem oplevede jeg hende som nærmest ”Morten Korch-sk” og det er faktisk min største anke, for jeg kommer jo unægtelig til at sammenligne med de forgående, og synes denne nyeste, bevæger sig en smule over i en ny boldgade, jeg ikke synes passer til serien.

Men, når det så er sagt, så må jeg endnu engang fremhæve sproget, og den glæde det var, igen at besøge familien Andersen. Se, hvad der skete med den efter krigen, og få en snert af deres fortsatte liv. Så trods mine anker, havde jeg en herlig læseoplevelse, der både gav indsigt i livet efter krigen, genkendelige familiære tvister og som måske kan fortsættes?

Under alle omstændigheder glæder jeg mig, som altid, til nye udgivelser fra denne hånd, for Pernille Juhl er garant for de nære og solide portrætteringer.

Tidligere udkommet:

I serien om familien Andersen:

  1. Vent på mig Marie
  1. Når solen står højest – Læs anmeldelsen her
  1. Efter mørke – Læs anmeldelsen her

Enkelstående biografisk roman om frihedskæmperen Christian Fries:

Frihed og ære – Læs anmeldelsen her

© Bognørden

no comment

Interview på TV2Fyn

05.09.2017 in Uncategorized

Idag blev jeg interviewet på TV2Fyn om ‘Det usagte’ som udkommer 15. september 2017. Altså lige om lidt. Du får linket her.

🇩🇰🇩🇰

https://www.tv2fyn.dk/ugens-gaester/fynsk-forfatter-udgiver-sin-femte-bog-om-samme-familie

no comment

Aktiviteter i efteråret 2017

27.07.2017 in Uncategorized

I løbet af efteråret 2017 kan du møde mig ved følgende aktiviteter:

Interview SL TV Sønderborg 24. august 2017

Bogsignering i Gråsten Boghandel 23. september 2017

Interview på Københavns Hovedbibliotek 26. oktober 2017 kl. 17 (‘Den røde sofa’)

FOF Nordborg 2. november 2017

Bogmesse 11. november 2017

Roskilde Bibliotek 13. november 2017

no comment